Skodsebølle | Komplet nyt køkken

Køkken

SKAL KØKKENET RENOVERES ELLER SKAL DET VÆRE HELT NYT?

Køkkener gennem 18 år

.


Køkken

Køkkenet er måske husets vigtigste rum. Det er mødestedet for hele familien om morgenen, til middag og om aftenen. Og når du holder fest, så er køkkenet meget ofte det sted, hvor mange af gæsterne samles. Derfor skal køkkenet være bygget af gode materialer og indretningen skal være praktisk.


Det kan sagtens lade sig gøre et renovere et køkken uden at bygge det helt om. Måske har du allerede nu god plads i lokalet, så det handler om at få indrettet køkkenet på ny? Eller måske har du et smalt køkken og ønsker større køkkenborde og mere gulvplads?


Du kan overveje at lægge to lokaler sammen og få fjernet en væg. Og hvis vi flytter et vindue nogle meter, kan vi måske få plads til en række gode køkkenskabe?


Skal vasken og stikkontakterne flyttes, for at få nye indretning til at fungere, så aftaler vi med VVS og elektrikeren, hvordan det skal ske. Vi sørger for hele processen, indtil dit nye køkken står klar..


Vi gennemgår gerne alle mulighederne med dig og inspirerer med de køkkener, vi har ombygget gennem årene.


Gulvbelægning

Gulvet i køkkenet er en vigtig del af lokalets indretning og vi gennemgår gulvkonstruktionen for at være sikker på, at den kan bære det renoverede eller helt nye køkken.


Der ligger ofte et bærende gulv i hele lokalet. Foran køkkenelementerne ligger så gulvet, du går på og det kan eksempelvis være linoleum eller laminatgulv.


Der findes rigtig mange og flotte laminatgulve til køkkenet. De er praktiske, hårdføre og nemme at rengøre når man spilder.


Vi lægger gulvet i lokalet, når alle installationer og køkkenelementer er på plads.



Køkkenelementer

Når vi har gennemgået køkkenlokalet sammen med dig og du har besluttet, om vi skal bygge om eller beholde de nuværende mål, kan du tage på inspirationstur til de mange køkkenfirmaers udstillinger.


Køkkenfirmaerne spørger efter målene, vi har aftalt og nu kan du sammen med køkkensælgeren finde de elementer og hvidevarer, du ønsker.


Fra køkkenfirmaet modtager du en målfast tegning på de dele, du vælger at kombinere. Tegningen gennemgår vi sammen til vores næste møde, så alle parter er sikre på, hvordan indretningen bliver - helt ned i alle detaljer.


Du kan vælge at lade køkkenfirmaet komme for at montere køkkenelementerne, når vi har klargjort lokalet - eller vi kan gøre det for dig.


Vægge og lofter

Hvis du ønsker et større køkken, fjerner vi ofte en væg og slår to lokaler sammen. Måske vil du have et åbent køkken, hvor du kan se ind i stuen?


Vi gennemgår husets bærende vægge og får en ingeniør til at udføre beregningerne, hvis det er nødvendigt.


Vi sørger naturligvis for, at alle lofterne bliver tilpasset, så de ser pæne ud.


Gode links

Galleri og inspiration

Share by: