Nakskov | Sildebens laminat gulv

Gulvbelægning

VI LÆGGER DIT NYE GULV - OGSÅ MED GULVVARME

Gulvbelægning gennem 18 år

.



Gulvbelægning

Udvalget er stort, når du skal vælge gulv. Skal det være parket, massiv eller laminat? Og skal det være lakeret eller olieret, lyst eller mørkt, eg, bøg eller ask?


Gulvet er med til at skabe hygge og harmoni i rummet, så det er en vigtig del af indretningen af rummet, ja, af hele huset. 


Vi lægger alle typer gulve og vejleder gerne i forhold til gulvkonstruktionen. Nogle gulvtyper kan lægges på den nuværende konstruktion og andre kræver tilpasninger i form af nye gulvbjælker og isolering.


Det kan meget ofte betale sig at lægge gulvvarme i dit nye gulv. Det er rigtig dejligt med gulvvarme og er det første gang, du skal prøve det i en stue, kan du godt begynde at glæde dig.






Fliser og klinker

Gulve i bryggers, ved hoveddøren og i tilbygningen kan med fordel belægges med fliser og klinker. De er nemme at rengøre og meget hårdføre. Her kan man ankomme med støvler og beskidte sko. Gulvet kan vaskes med vand, så det er pænt igen. Er der samtidig etableret gulvvarme, holdes lokalet fri for fugt og fodtøjet tørrer.


Vi kan udskifte dit trægulv til fliser og klinker, hvis du ønsker det. Det kan vi tale nærmere om, når vi gennemgår gulvkonstruktionen.


Laminat

Laminatgulve ligner trægulve og er samtidig meget hårdføre. Det egner sig godt til de lokaler i huset, hvor der går mange personer igennem, så det er en pæn og praktisk løsning.


Det er en billigere løsning end et rigtigt trægulv, men du kan alligevel få et rigtig flot udtryk i rummet. Vi har eksempelvis lagt flere sildebens-laminatgulve, som ser rigtig godt ud. Sildebensmønstret er en klassiker og i laminatudgaven, er det blevet tilgængeligt som et slidstærkt gulv til en fornuftig pris.


Har du hund, så er denne gulvtype god, fordi den ikke får mærker fra kløerne - og er der en sten under skoen, så er gulvet så hårdt, at den ikke giver mærker. Du kan gå lige ind i stuen med sko og støvler på, hvis du skal hente noget.



Trægulv

Der ligger trægulve i de fleste huse. Måske er det skjult under et tæppe i ældre huse, men vi er ofte ude hos kunder, som ønsker at få synlige trægulve i huset.


Vi lægger både planke-, parket-, og sildebensgulve og når vi er færdige, er det som at træde ind i et helt anderledes lokale. Et trægulv giver rigtig meget atmosfære i rummet.


Om det er lyst eller mørkt, planke eller parket, ask eller bøg - så er det en fryd se på et nyt gulv.


Vi har nævnt det før, men gør det gerne igen. Du bør overveje gulvvarme i dit nye trægulv. Det er ganske enkelt prikken over i'et...



Gulvvarme

Der er flere fordele ved gulvvarme og mange af vores kunder vil have fjernet deres radiatorer og lagt gulvvarme, når vi alligevel er i gang med at skifte gulvet.


Du får en mere jævn varmefordeling i rummet med gulvvarme. En radiator varmer mest i den af lokalet, hvor den er placeret, mens der godt kan være 1-2 grader køligere i den anden ende. Den temperaturforskel virker måske lille, men det kan man godt mærke, når man sidder stille.


Med gulvvarme kan du ofte sænke temperaturen 1-2 grader i lokalet, fordi du får varme på dine fødder.


Gulvvarmen fungerer med vand ved lave fremløbstemperaturer og det betyder også noget for din varmeregning.



Gode links

Fliser og klinker

Hofa Fliser


Laminat

Pergo

Barry Alloc


Trægulve

Junckers


Share by: